– En skam for vårt samfunn

«Nordnespynten er et sted for råhet og vederstyggerliget.»

Opp i gjennom tidene, med ujevne mellomrom har det vært uønsket adferd i vår vakre park. Noen ganger om sommeren, når solen slår inn, og vettet ut, så kan det utarte litt i parken. Det er da gjerne flere som har etterlyst mer politipatruljering i parken, som kan overvåke litt om det blir for ille. Men trodde du dette var et nytt fenomen, så må du tro om igjen. Det er alltid noen som synes at moroa tar for mye av. Uansett.

Nordnes ble opparbeidet i perioden 1888–98, og her får vi et innblikk i hvordan det var i området like før. I et innlegg i Bergens Tidende 20. november 1888 leser vi hvordan folk på Nordnes synes at området hvor Nordnesparken nå er, var blitt et åsted for all mulig styggedom.

Innsenderne sier det har vært klaget til politiet av «Nykirkens prester og en hel del mænd af menigheten», og beboerne som synes at politiet ikke tok dette alvorlig nok, er opprørte. Vederstyggeligheten som finner sted på Nordnespynten om vinterkveldene er utført av fruentimmer og mandfolk fra fjerntliggende bydele saasom Sandviken, Eidemarken- Lavevaag. Folk vemmes av hva de har hørt og vært vitne til.

Hva det forferdelige er? Det får du svar på i siste setning i innlegget: Vi tillader os paa det indstændiske ad bede politiet nedlægge forbud mod danselagene på Nordnæspynten.

I BT den 2. november 1888
Nordnesrepublikken har prøvd seg på å oversette hele innlegget. Med sjanse for at vi har tolket noe feil.

(Indsendt)

Til Bergens Politikammer
blev tidligt i sommer indleveret følgende forestilling:
«Undertegnede tillader sig herved ærbødigst
at andrage (det betyr: forespørre/søke) om, at Nordnæs – Strøget nordenfor
Nordnæsbakken til søen – for eftertiden må blive
undergivet politiets stadige tilsyn.
Saavidt vides har dette strøg i regelen
været uden politi-opsyn; det har i senere
aar saa at lige været et fristed for raahed
og forvorpenhed (det betyr: uforskammethet), idet der især om afterne
i den mørke aarstid har samlet sig skarer af
fruentimmer og mandfolk fra fjerntliggende
bydele saasom Sandviken, Eidemarken-
Laxevaag o. s. v. – , som på Nordnæs har
drevet et spil, paa oprørende pøbelaktig og
uræderligt, at folk, der har været vidne til
disse udskeielser, væmmes ved at gjengive, hvad
de tilfældigvis har hørt og sett. Det er en
skam for vort samfund og en stor forargelse
for beboerne av de tilgrænsende strøk,
at saadanne optrin har kunne finde sted
indenfor en velordnet byes grænser; vi
haaber, at politikammeret imødekommer vort
andragende  og forhindrer gjentagelse av visse
beklagelige «udskeielser»
Henvendelsen var underskrevet av Nykirkens
prester og en hel del mænd af menigheten.
Nu er vinteren kommen og med den
danselagene på Nordnæspynten i al deres
vederstyggelighet. Hvorledes er det mulig,
at sligt kan finne sted, til trods for henvendelser
og klager til politiet ? Staar dett
ikke i politiets magt at nedlægge forbud
mod disse sammenløb og at paase, at
forbudet respekteres ? Eller er ikke vederstyggeligheden
stor nok ?
Vi tillader os paa det indstændiske ad bede politiet
nedlægge forbud mod danselagene på Nordnæspynten.

Bergen 20de Novbr 1888  M & N

Kilde: BT 20. november 1888